Pastaret m. laks, spinat og champignoner

Jeg elsker de her pastaretter i flødesovs, og så er jeg helt vild med både laks og champignoner. Den er ovenikøbet også super nem at lave (ligesom de fleste retter, jeg laver), så her får I lige opskriften.

2 personer

Ingredienser:
– 2 fed hvidløg
– 1 zittauerløg (alm. løg)
– 200 g. champignoner
– Et par håndfulde frisk spinat
– 225 g. laksefileter
– 200 g. grove pastaskruer (eller hvad man ellers foretrækker)
– 1 brik soya cuisine (alternativt kan man bruge fløde)

How to:
Laks startes med at blive stegt på en pande i lidt olie med skindsiden nedad. Den skal stege i ca. 8-10 min., hvorefter den lige vendes på den anden side og steger i 2-3 min. Laksen tages af, og panden kan nu bruges til løgene, som er det næste. Pastaerne skal også sættes over som noget af det første. Følg anvisningen på pakken.

Løget skæres ud i tern og steges i lidt olie på en pande. Derefter presses hvidløg også ud på panden. Mens det steger, skylles og skæres champignonerne ud i skiver. Inden de bliver smidt på panden til løgene, er det vigtigt, at der bliver skruet op for varmen, da champignonerne ellers begynder at væske, hvis den er på for svag varme.

Mens champignonerne bliver stegt, skal spinaten skylles og tørres en smule. Så skal de også bare på panden, hvor de begynder at falde sammen.

Laksen pilles fra hinanden i mindre stykker, hvilket den gør meget nemt, efter den er blevet stegt. Så skal det bare op på panden til de andre ting. Derefter hældes soya cuisine over og smages til med salt + peber. Til slut skal de kogte pastaer vendes med rundt på panden.

Velbekomme.

Follow:
Share:

1 Comment

  1. 28. april 2020 / 8:34

    Mmmmmh…. Det lyder så lækkert – det skal jeg prøve at lave til aftensmad <3 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *